Lucasfilm forstår som få at engagere sine fans. Et godt eksempel var på årets Star Wars Celebration, hvor der blev afholdt en konkurrence for bedste "Star Wars"-film skabt af fans. Vinderen blev "TK-436: A Stormtrooper Story", der nu kan ses online.

"Rogue One: A Star Wars Story"-instruktør Gareth Edwards var med i et panel, der kårede "A Stormtrooper Story" som den bedste fanfilm.

Handlingen er inspireret af karakteren Finn fra "The Force Awakens", hvor vi oplever dele af handlingen fra en Stormtroopers perspektiv. Den idé føres nu helt igennem med den imponerende kortfilm.

Se filmen her: